Queenstown har omkring 8.500 indbyggere og er et yndet turistmål for både New Zealændere og udlændinge. Byen ligger ved søen Lake Wakatipu, som i øvrigt kun ligger 10 meter fra mit hostel Absoloot, hvorfra der er den smukkeste udsigt fra køkkenet. Ud over de mange gallerier fx med Ivan Clarke Gallery med Lonely Dog havde en hovedrolle eller Art Bay Gallery med kunstneren Virut, der lavede ansigter, der var lavet af bittesmå afrevne papirstykker fra magasiner og blade, de trendy butikker med alle mærkevarerne, et utal af restauranter, barer etc, er det også her kan man prøve Bungyrocket, River Surfing, Paragliding, Faldskærmsudspring, Jet Boating, Vandski og mange, mange flere ting.
De siger om Queenstown at den har 7 fredage om ugen.
Queenstown Garden
Lige udenfor døren ligger den smukke Queenstown Garden. En skøn anlagt sti langs søen, der giver nogle helt smukke billeder ud over søen og med bjerget Ben Lomond i baggrunden.
Her er også en 18 “hullers” golfbane. Til fresbee vel at mærke. Disc golf, hvor frisbee’en skal kastes i en kurv er ret populært her på hele New Zealand. Sidst jeg kastede med frisbee var vel for 45 år siden på IPA’s parkeringsplads i Priorgade i Nibe.
I haven er der også en række flotte skulpturer og en smuk velduftende rosenpark. Sæsonen lakker vist mod enden, men der er nu mange smukke roser i alle mulige farver tilbage. Bl.a. den hvide “White Romance”..
I dag har temperaturen kun været omkring de 20° og det har føltes noget køligere end de seneste 6 uger jeg har været her. Jeg er selvfølgelig også kommet nærmere Antarktis….
Min gode ven Niels Søbye sagde til mig, at når jeg kom til Queenstown, så skulle jeg smage en burger hos Ferg. At bedømme ud fra køen, der en fredag middag ventede bare på at bestille, så har han sikkert ret. Den må være særlig god. Og det var den. Både at vente på, men i særklasse nok den bedste burger jeg nogensinde har spist.
Milford Sound
660 km, 10 timers køretur og knap 2 timers sejltur på Milford Sound.
Milford Sound er et af de steder, der regner allermest. I hele verden. 182 dage om året. 7000 mm ja det er altså 7 METER!!!! Rekorden på 1 dags regn er over en halv meter. Vi skal da vist ikke ynke for meget over den smule vand vi får hjemme.
Og tænk sig i dag, hvor jeg kom forbi, regnede det ikke. Der var gråt, men ude var Det Tasmanske Hav, som vi sejlede ud til skinnede solen og vejret var ganske behageligt. Men jo mere regn jo større vandfald. Jeg synes nu de vandfald jeg så var både smukke og betagende. En meget smuk sejltur med de store klipper. Vi så ingen hvaler eller delfiner, som man nogle gange kan være heldig at se her, men så da et par sæler.
Ved bunden af Milford, hvor vi sejlede ud fra ligger en regnskov. Og området herude ved Southern Alpes er rå bjerge med klipper. Bjergene ser ud som det er djævelen selv, der har presset den ud af jordens indre. Så onde ser de ud. Måske derfor der var et sted på ruten, der blev kaldt Devils Creek. På mange af bjergene gror der intet.
Det er lidt vildt at tænke, at hernede er der hele tiden små jordskælv, der presser bjergene og landskabet opad. Naturligvis kun ganske lidt, men pga erosion, vind, vand og sne barberes toppen af i samme hastighed.
Nevis Bungy Jump
Awesome. Det er nok den oplevelse jeg har frygtet allermest. Bare det at jeg skulle male huset i Nibe og skulle stå på et stillads 6 meter oppe, kunne få benene til at ryste.
Nu stod jeg på en lille platform knap et par hundrede meter over en kløft og en flod under mig. Vi var 9 vovehalse blev i en lift kørt fra sikker grund til den lille platform. De 8 unge kom først og jeg kunne se, at de bare kastede sig ud. De er vel også vant til bare trykke New game fra de bil- og skydespil på computeren, når de døde der. Jeg derimod kendte til virkeligheden. Det her kunne man dø af og ikke som i et spil bare trykke genstart.
Sjovt nok var jeg ikke nervøs, da jeg stolede på de 3 hjælpere, jeg for en stund, overgav mit liv til. Jeg var spændt. Men spillede heller ikke smart.
Jeg gik ud og meldte mig klar. Guiden bag mig talte ned fra 5-4-3-2-1 jump. And I did it ! Hoppede ud i 8,5 sekunders frit fald. Som et hovedspring i svømmehallen. 134 meter længere nede og i et pænt stykke over floden, hev elastikken mig med en voldsom kraft op og alt kørte rundt. Ned igen. Og op igen. Nu skulle jeg huske at hive i en snor jeg havde ved foden. Ved et ryk i den vippede jeg rundt, så jeg igen fik ansigtet opad og fødderne nedad. Så slap jeg i det mindste for ydmygelsen at blive trukket op som en fisk.
Det var den vildeste grænseoverskridende oplevelse i mit lange liv. Men hold kæft hvor er jeg glad og stolt over jeg gjorde det. Jeg turde det. Live more. Fear less.
Mt Cook
“The heart of New Zealand”. Sådan kaldes Mount Cook eller på Māori Aoraki dette smukke bjerg, der stikker 3724 meter op i den blå himmel.
Jeg synes næste at bjerget er langt smukkere fra gletsjersøen Lake Pukaki, der er mere blå end blå.
Gletsjerne på bjerget og de omkringliggende bjerge glinser i solen. Der er på stien ud til den iskolde gletsjersø skilte ved lavinefare. Af og til brækkes stykker af gletsjerne, men heldigvis ikke i dag.
På stien Hooker Valley Track kommer vi over 3 svingbroer, hvor der skal holdes godt på hat og briller. Vinden presses ned igennem slugten, og der var da også gæster, der ikke turde gå over. For enden af stien ligger Lake Hooker. Nogle badede i det iskolde vand. Jeg nøjedes med at sætte en finger i og troede den ville brække af. Kæft det var koldt 🥶
Det var alt fra New Zealand for denne gang. Tak for 50 dage med de fedeste og flotteste naturoplevelser med Mt Cook, Milford Sound, Tangoriro Alpine Crossing, Heli hike på Franz Josef Glacier, kulturelle oplevelser og indsigt i Māoriernes kultur og levevis og adrenalin sus, hvor nok mit bungy jump står højest sammen med min vilde river rafting ved Rotorua.
Ikke flere hikes/trails. 556 km eller mere end 11 km om dagen i gennemsnit. Sluttede passende af med nærmest at kravle op ad Queenstown Hill på 907 meter. Hvor også sidste billede ud over byen meget passende er taget fra.
Tak til 50 fantastiske uforglemmelige dage, der vil blive gemt i hjerte med smukke minder. Sol og skønt vejr, hver eneste dag. Hvor har jeg bare været heldig.
Du kan se over 1800 billeder fra New Zealand her
https://lundtobiasen.dk/galleriet/
Next stop – Australia 🇦🇺, hvor jeg skal være til den 21. april. Her venter flere fantastiske oplevelser, lidt mere strand og vand tænker jeg også.
Haere rā (farvel på Māori) ♥️🇳🇿☀️😎
