Køb dine busbilletter på forhånd på NZ InterCity. Find ud af hvilken rute du vil tage og regn ud hvor mange timer du har brug for. Jeg købte en Flexipass på 60 timer til 518 us$, svarende til ca 3.700 dkr. Da busserne plejer at være fyldte, skal du nok ikke være alt for impulsiv 1-2 dage før du vil fra A til B. Vær obs på det ikke er hver dag busserne køre og at de sikkert kun kører 1 gang i døgnet.
Se ruteplanerne.
Busserne kører til tiden. Så vær klar min 15 min før afgang.
Da aircondition kører for fuldt drøn kan det godt være ret koldt at sidde bagerst i bussen. Så gør du det, så have en trøje klar til at tage på når det bliver for koldt.
På de længere ture, er der indlagt et stop undervejs. Som regel ved et sted, hvor du kan købe lidt mad og drikke. Jeg har altid kiks og vand med på mine ture. Og med musik eller lydbog i ørene og ellers bare slappe af, så går selv 5 – 6 timer ret hurtigt. Nyd den smukke udsigt eller luk øjnene og drøm dig en smuk drøm.
Der er wi-fi på InterCity busserne. Virker ret stabilt og okay hastighed. Så kan du jo altid se, hvad der er sket ude i verden 🌍
Kører du med Intercity bussen, kan du via deres hjemmeside også bestille færgebilletten med Interislander.
Der er også et andet færgeselskab Bluebridge, der sejler samme rute.
Der afgår gratis shuttlebusser fra Wellington banegården, platform 10 70 min før færgens afgang. Man kan godt gå ud til færgen, men det er en lidt træls vej at gå og så længe bussen er pålidelig og går til tiden, så er det langt at foretrække. Jeg skulle med færgen kl 8.46, så jeg stod på platform 10 7.30. Færgen ankommer til Picton 12.15.
Ved ankomst bliver du ledt ind i afgangshallen hvor bagage skal tjekkes ind, som det var ombord på et fly. Hvis du skal videre med toget fra Picton skal du gøre opmærksom på det. Du får dit boardingkort og en lille slip til din bagage.
Om bord kan du købe mad og drikke til normal pris og du kan sidde godt i diverse loungeafsnit.
Når du skal af i Picton mødes alle gående passagerer på dæk 7 og guides ned igennem skibet til bildækket, hvor vi i samlet flok går til ankomsthallen. Her triller din bagage ind på båndet i løbet af kort tid og du er nu klar på din videre færd på sydøen.
Jeg tog en enkelt overnatning på et lidt slidt ældre hostel Sequoia Lodge, Picton, hvilket jeg fortrød lidt, da Picton ikke har meget at byde ind med med mindre man vil hike om i de smukke bjerge bag byen. Der er en smuk lille havn, og en smuk udsigt ud over fjorden. Skulle nok have taget min Intercity bus videre til Nelson kl 13.00 i stedet for at vente til dagen efter. Der kører også Intercitybusser til Christchurch. Busserne holder 50 meter fra terminalen ved byens i-Site, så du har rigelig tid at gå fra færgen lægger til kaj, til bussens afgang. Der kører også tog fra Picton og videre ud på øen.









