Kl. 7 holder taxaen udenfor mit hostel, for at køre mig til start i strandbyen Kaiteriteri ved Abel Tasman Nationalpark. En tur på en times tid i et smukt landskab. Området er det mest solrige i hele New Zealand, og stedet man rejser til for at nyde sit otium. Der er mange vingårde og vinmarker. De snorlige vinranker står mellem æbleplantager, alskens lækre bær, kiwier, avokadoer og meget andet lækkert.
Taxachaufføren fortæller mig, at det kun er den 2. sommerdag. Som i Danmark er årstiderne også skubbet 1-2 måneder. Og når det regner, er det ikke kun byger. Det er nærmest bibelske dimensioner af regn, der falder.
Vi rammer strandbyen Kaiteriteri ved 8 tiden, og de første badegæster er hoppet i bølgerne. Herfra bliver en større flok gæster sejlet ud på et cruise op af kysten. 6 af os hopper dog af ved Torrent Bay. En næsten øde strand. Her ligger et enkelt hus, hvor også vores 2’er havkajakker ligger og venter på os. Jeg skal sejle med canadiske Kimberley og får lov at sidde bagerst, så jeg med fødderne kan styre kajakken.
Lukas er vores guide, og efter han har givet os en instruktion og sikkersguide, er vi klar til at sejle.
Jeg er glad for, at himlen næsten er skyfri, og vandet kun har små krusninger. Men lidt efter lidt får vi alle pænt styr på at padle og styre udenom store sten, der nu er ret nemme at se i det grønne vand. Vi sejler op langs kysten, og Lukas fortæller om stederne, vi kommer forbi og hele tiden med den store Abel Tasman Nationalpark på vores venstre side eller rettere bagbord, når vi er på vandet.
Efter en god times tid styrer vi mod stranden i Bark Bay. Her er der tid til at slappe af, spise vores medbragte frokost og bade i det lune vand.
Det er vild forskel på ebbe og flod her. Bådene står på “land” og ser nærmest forliste og forladte ud. Forskellen er op mod 3,5 meter, så man skal passe på ikke at lade sig overraske det forkerte sted.
Vi sejler lidt mere direkte hjem til Torrent Bay, hvor vi skal over på vores cruise båd, der skal bringe os helt tilbage til Kaiteriteri. Men inden vi er helt i havn, får vi lige set et par søløver, der hviler sig i solen, og en djævlerokke. Godt jeg ikke så den, da jeg badede fra stranden.
Tilbage på mit hostel, kan jeg godt mærke solen og saltet i ansigtet. Og mine skuldre mærker lidt trætte efter den lange tur i kajakken.
Igen en fantastisk dag i New Zealand. Mange bruger Nationalparken til at vandre i. Tænker det må være både hårdt og smukt. I dag nøjedes jeg med at lege badedyr.
