Mens I sikkert har nydt en dejlig varm dyne og nu gør klar til ugens udfordringer, har jeg været på min første udfordring på turen downunder.
Det er en brat opvågning. Nærmest gået direkte fra julebordets mad og nytårets champagne til at gå daglige halvmaratoner.
Min sundhedsapp siger 25,3 km i dag.
Benene er ømme nu efter dagens strabadser med 12,6 km vandring på stier ved Karaka Waiotahi Loop Track med 635 højdemeter. 6 km op og 6 km ned.
4 timer i mit eget selskab. Ofte kun til lyden af absolut ingenting. Der var så stille at jeg kun kunne høre mit hjerte banke og mit Apple Watch, der spurgte om jeg ude at træne. Andre gange til vandets sagte rislen i bækken eller fuglefløjt, fra fugle jeg aldrig har hørt før.
1000 tanker tænkes, selvom jeg måtte koncentrere mig om hvor jeg trådte. Nogle steder var der mudret. Andre steder løse sten eller en bæk, der skulle forceres. Et øjebliks uopmærksomhed og enten var sko og tøj mudret eller anklen vredet om.
Selvom jeg kiggede meget ned på stien fandt jeg ikke guld – så skulle jeg nok have været her omkring 1860-1870, hvor der blev udvundet en del guld i bjergene her. I dag fremstå byen lidt søvnig og lever mest af indtægterne fra turister, der pga områdets smukke natur, tiltrækker fra nær og fjern.
Jeg stoler på min gamle træner Holger Elbergs ord om at vi kunne spille os i form til sæsonstart. For jeg får flere udfordringerne ture den kommende tid. Det kan kun blive bedre med form og styrke i ryg og ben.
Thames er en gammel guldgraverby, hvilket også flere danger-skilte på stien fortæller. Jeg så mange udgravinger og skilte fortalte også at stien ikke måtte forlades pga huller ned til mine gangene.
