Det var med en stor klump i halsen jeg fik sagt på gensyn til juni til min nærmeste familie. 1000 tanker flyver gennem hovedet, så det blev ikke til nogen søvn inden jeg skulle op og afsted. Kl 06:00 afgang med KLM til Amsterdam. På flyet som kun var halvt fyldt satte der en god ven fra Nibe sig ved siden af mig og vi fik sludret hele vejen om rejser og trygheden i de ting vi er vant til. Det var rigtig hyggelig og jeg tager disse par hyggelige timer sammen som et godt tegn, der venter mig.
At rejse solo betyder i sagens natur mange timer alene. Man skal være åbne og klar til snakken med andre. Ellers tror jeg hurtigt tiden kan blive for lang og rejsen for ensom.
I de 7 timers ventetid i afgangshallen i Amsterdam kom jeg til at tale med et par rejsefæller. Den ene var en kinesisk pige og jeg greb chancen og spurgte hende om hjælp til at installere en app til China Eastern, som jeg skulle rejse med. Inden længe fik hun styr på det og snakken gik. Ja dvs snakken gik via Google Translate for hendes engelske var meget begrænset og mit kinesiske ikke eksisterende. Men det gik fint.
På den 12 timer lange flytur til Pudong Airport i Shanghai i Kina sad jeg midt imellem to unge kinesere. 12 timer i et fly er lang tid og selvom jeg er god til at slappe af, får jeg sjældent sovet. Pigen ved siden af mig skulle på besøg hjemme. Til daglig studerede hun “ Accounting and Finance” i Coventry. Jeg kender kun Coventry fra fodboldens verden og tænkte at det nok ikke var verdens mest oplagte sted for en kinesisk pige at studere økonomi. Jeg har dyb respekt for unge, der rejser ud i verden for dygtiggøre sig. Med min egen rejse i mente og med de tanker jeg har med afsagn til familie og venner i under et halvt år, må jeg bukke mig i respekt for at de tør rejse ud alene i 2-3 år for så senere at komme hjem og bruge sin uddannelse i sit hjemland.
Flyrejsen endte da også med, at hun hjalp mig med at udfylde immigrationspapiret og guide mig igennem til bagageudleveringen. Måske syntes hun at min kram i taknemmelighed var lige rigeligt.
Mens jeg ventede på min rygsæk dukkede pigen fra Amsterdam op igen. Hun ville gerne snakke lidt videre og give en kop kaffe inden hun skulle med hendes næste fly til hendes hjem. Hun fortalte hun var ansat i et møbelhus og viste mig kinesisk møbeldesign. Jeg kunne så supplere med at vise hendes nok nogle af verdens dygtigste møbeldesignerne fra Danmark. Hun var selvsagt meget imponeret over det tids løse klassiske design fra bl.a. Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Wegner m.fl. Hvem ved – måske fik jeg lige sat en eksport af dansk møbeldesign afsted mod Kina 🤗
Et af turens formål er mødet og snakken med andre. Jeg synes det er meget interessant, at høre hvordan andre mennesker har det. Det giver udsyn, indsigt og perspektiv.
Turen er startet på den bedst tænkelige måde. ♥️
