Jeg hedder Knud Tobiasen. Er 62 år. Jeg har siden 2020 boet i Nørresundby sammen med Mette. Sammen har vi Cecilie og Gustav. Før 2020 boede vi i Nibe, hvor jeg er født og har boet stort set hele mit liv.
Efter 44 år i det kommunale og statslige regi, har jeg pr. 31.12.2024 opsagt mit arbejde for at gå på pension og udleve min drøm om at rejse ud i verden.
Noget af det jeg elsker allermest ved at rejse, er at nok mødet med fremmede kulturer. Jeg synes jeg altid bliver beriget af oplevelser på mine rejser. Jeg forsøger i hvert fald, at researche så meget som muligt om byen, området og landet jeg skal besøge. Hvilke skikke har de, hvad spiser de til dagligt, hvordan lever de osv. Det er da fint nok med billeder at de seværdigheder og japaner-sports man kommer forbi, men jeg graver gerne et spadestik dybere, for at få et måske mere nuanceret og reelt billede af stedet jeg besøger. Og det elsker jeg at skrive om i mine rejsefortællinger. Jeg elsker andre kulturer, kunst, musik, levevis og ikke mindst historien. Jeg synes at det gør mig bedre til at værdisætte mit liv i Danmark. Jeg tror ikke jeg har været noget sted, hvor jeg tænker, at jeg ville misunde deres daglige liv. Rejserne og indtryk får mig til at sætte glædet og sorger i perspektiv. Cuba gjorde stort indtryk på mig. Den fattigdom, der var i Havana ja på hele øen var et voldsomt indtryk. Basale ting som brød, ris, mel, æg, benzin, lys ja alt rationeres. Skylden til dette armid skyldes helt og aldeles amerikanerne. Det eneste de havde som ingen kunne ta’ fra dem, var smilet og dansen. Krise får mennesker til at rykke sammen og man overlever ved dans og musik. SÅ glemmer man at maven knurrer af sult for en stund.
Jeg har ofte tænkt på, hvorfor jeg har den passion for at rejse. Jeg er jo ikke ligefrem en eventyrer eller allerede har rejst i det meste af verden.
Så vidt jeg mindes, så startede min første udenlandske ferieture med mine forældre omkring 1970 hvor vi i vores bil kørte til Harzen med et telt i bagagerummet og ikke mindst den blik kasse, hvor mors madder lå på rad og række. At sidde på en resteplads i Tyskland sammen med familien, mors madder og en gul sodavand. Det var ferie.
I 1978 blev bilen udskiftet med fly og destinationen hed Mallorca. Jeg mindes turen som helt speciel. Jeg var blevet 16 år og fik lov til at gå lidt ud. Sammen med et par drenge på min egen alder kom vi i kontakt med nogle lokale, hvor vi blev inviteret hjem til dem. Et meget enkelt indrettet hjem som jeg husker det. Men det jeg allerbedst husker, var at vi lyttede til Saturday Night Fever med Bee Gees. Og så var det min sidste rejse med mine forældre.
I årene herefter, var det Ibiza og Mallorca med vennerne med PARTY sol og masser af billig alkohol, der definerede mine ferier. Mindes stadig at den eneste solcreme der fandtes var en solfaktor 2 kokosolie. Shit vores rygge blev røde, for efter rigelig alkohol og lidt søvn om natten, blev de første par timer på stranden brugt på at indhente søvnen – uden mere end solfaktor 2 🔥
I 1985 kørte jeg sammen med 5 kammerater i et gammelt folkevognsrugbrød til Athen og sejlede ud til Paros. Turen gik stille og roligt ned igennem Europa, og specielt turen på dødens motorvej igennem det gamle Jugoslavien stadig står helt tydeligt for mig. Toiletterne på restepladserne var såååå ulækre 💩💩. Og da jeg som chauffør blev vinket ind til side af politiet, der sikkert kørte i en Lada skrammel kasse, troede jeg min sidste tid var kommet. Vi havde bestemt ikke kørt for hurtigt, for rugbrødet kom næppe over 100 km/t med mindre det gik stejlt nedad. De så mit internationale kørekort og vi fik lov til at køre videre mod Grækenland. Og så mindes jeg at det var tiden, hvor vi kunne bruge farverige eurochecks. Det var før dankortets tid og mobiltelefonen for den sags skyld.
I 1986 kørte jeg til Paris og Antibes på den franske riviera sammen med Mette og et vennepar. Vi havde lånt en lækker BMW, så den fik noget gaspedal. Det betød en ny køler ind vi kom ud af Danmark. En ny da vi var 10 km fra Antibes hvor bilen så stod på værksted det meste af ugen. Og for det ikke skal være løgn, så gik den igen, da vi kom til den danske grænse igen og vi for hver 50 km skulle hælde vand på køleren.
Sidenhen er det blevet til mange rejser med vores børn til Toscana og Sydfrankrig, rejser med familie og venner, storbyferier, koncertrejser, rejser med Driv-kollektivet og solorejser.
Mine rejsedestinationer:
- Ibiza
- Mallorca 4 gange
- Rom 3 gange
- Prag
- Paris 2 gange
- München
- New York 3 gange
- London 7 gange
- Los Angeles
- Bruxelles 2 gange
- Toscana 5 gange
- Venedig
- Sydfrankrig 3 gange
- Barcelona
- Paros (Grækenland)
- Skiathos (Grækenland)
- Milano
- Genova
- Portofino
- Stockholm
- Normandiet
- Liverpool
- Amsterdam
- Sicilien
- Sardinien
- Amalfikysten med Capri og Napoli
- Gardasøen 2 gange
- Halkidiki (Grækenland)
- Cypern
- Dubai
- Cuba
- Gran Canaria
- Malaga
- Hamborg