Mit første frie dyk og mit møde med skildpadden 

Mit første frie dyk og mit møde med skildpadden 

Great Barrier Reef 

For et par dage siden sprang jeg ud i faldskærm fra 12000 fod. I dag dykning ned på 12-15 meter på Great Barrier Reef. Begge helt vilde oplevelser. 

Great Barrier Reef er verdens største koralrev. Strækker sig 2300 km parallelt med Australiens nordøstkyst. 

Vi sejlede ca 80 km fra Cairns. Vinden var hård og bølgerne høje. Det gav søsyge god en stor del og mange af de burgere med bacon og æg, kom op igen 🤮 Jeg slap heldigvis for opkast, næppe pga mit vikingeblod eller min sødygtighed. Nok nærmere takket være de to søsygearmbånd som jeg heldigvis havde huske at tage på. 😅 En af deltagerne blev ret hurtigt søsyg og fik ikke engang det obligatoriske stingersuit på og hverken snorklet eller dykket. Synd for hende for helt billigt var dagens udflugt ikke. 

Jeg havde forventet et par snorkelture på Great Barrier Reef, men dem der havde lyst og mod på det, fik mulighed for to dyk. Det havde jeg hellere aldrig prøvet, så jeg meldte mig på holdet. Efter en meget grundig instruktion, fik vi tank på ryggen og kastede os ud i bølgerne. 

Snorkelturen var ikke meget ved pga de høje bølger, der gav kort sigtbarhed. 

Vi “klatrede” ned af et tov mod bunden. Og en helt ny verden åbnede sig for mine øjne. 

Første dyk uden kamera. Anden gang med. Jeg fik ikke set så mange fisk, men en del koraller. Synes ikke mit GoPro kamera helst viser de smukke farver 12-15 meter nede, da de røde farver mistes så “langt” nede. Men det er nu heller ikke så vigtigt. 

Vildt som trykken for ørene stiger bare et par meter nede og hele vejen ned, skal der trykudlignes flere gange. Det overraskede mig, at trykket på min maske ind på mit ansigt og specielt min pande var så hård. Til sidst gjorde det så ondt på min pande, at jeg måtte søge op mod vandoverfladen igen. Alternativet med en løsere maske er risikoen for indsivning af vand de første meter. Men når man først har lært teknikken med at vippe masken under vand og puste ud gennem næsen så masken rent faktisk tømmes for vand, så er det bestemt at foretrække. Mine to første dykninger gik fint på trods af vejret og det oprørte hav. Men spændende var det og jeg vil være klar på nye dyk. I varmt vand. 

Fitzroy Island – snorkle med skildpadden 

Den store finaledag. Min sidste dag i Australien og hvorfor ikke sejle fra Cairns ud til den smukke Fitzroy Island og slutte ferien her af med strand og snorkel i det krystalklare vand. 

Og endelig, som om det var skrevet i eventyret dukkede den smukke skildpadde op på min allersidste snorkletur her. Jeg så masser af smukke fisk, men kongen over alt det smukke på revet, er nu alligevel skildpadden. 

Seneste opslag