Der er nu intet magnetisk over øen, som kaptajn Cook ellers troede, og derfor gav den navn derefter. Noget forstyrrede hans kompas, da han sejlede her for 250 år siden. Han troede, der var noget magnetisk inde på øen og deraf navnet.
Lidt kedelig ø, hvor der ikke er meget at opleve.
Efter en kort sejltur fra Townsville ankom jeg til Magnetic Island. Øen var under 2. verdenskrig en strategisk udkigspost for de allierede for skibstrafikken i Stillehavet. Oppe i klipperne bag strandene ses stadig de efterladte udkigsposter og kanonstillinger. Udsigten ud over havet er bestemt også enestående. Rundt om øen ligger også flere skibsvrag og nedstyrtede fly fra 2 verdenskrig. Desværre var sigtbarheden i vandet for dårlig pga sand, så jeg fik desværre hverken set vrag, koraller eller fisk. Skulle også snorkle alene fra de næste øde strande vel vidende, at der er hajer her.
Jeg gik en lille vandretur i varmen. Noget skulle jeg give mig til. Det meste i skov. Lidt på stranden i et par øde bugter. Lyden af puslen i skovbunden gør, at jeg hele tiden er fokuseret på, hvor jeg træder. Jeg ser mange små firben.
Men Magnetic Island er også hjemsted for en række slangearter. De mest almindelige slangearter der findes på Magnetic Island, er den østlige brune slange, den kystnære taipan, den gul-facede piskeslange og den grønne træslange. Og så er der i øvrigt også den giftige dødhugorm.
Når jeg går rundt i skoven på stierne alene, tænker jeg ikke så meget over, hvilke dyr, der måske ligger derude. Før og efter kan overtænkning spille mig et puds. På stranden i en af de små øde bugter jeg gik, kunne jeg tydeligt se spor efter slanger i sandet. Jeg oplever, at når man først står over for en udfordring, så forsvinder nervøsiteten, og man kaster sig ud i det. Uanset om det er river-rafting, bungy jump, sove ude i naturen omgivet af vilde farlige dyr etc.
Ud over et par små firben, så jeg også den sødeste koala holde så fint om et træ, mens den fik sig en lille lur.
Efter 15 km vandretur kom jeg helskindet hjem til mit hostel, der i øvrigt ligger i noget skov. Dvs masser af lyde, specielt fuglelyde. Hver eftermiddag kl 16.15 er der fodring af de smukkeste fugle. De er der ikke hele dagen, men ved 16-tiden begynder de at samles i træerne. De kan fodres direkte fra hånden og er ret smukt. Og så må man tage som en oplevelse, at de skider en ned ad nakken, når de sidder i håret.
