Franz Josef er en lille by med 500 indbyggere. Byen ligger ved foden af gletsjeren af samme navn. Byen består nærmest kun af hoteller, restauranter og barer. Alle er turister her, der enten skal vandre på bjergene eller som jeg vandre på Franz Josef Glacier.
Gletscheren blev i 1865 opkaldt efter kejser Franz Joseph I af Østrig af den tyske geolog Von Haast.
Lidt utroligt er det, at brudlinjen Alpine Fault, går lige igennem byen. De 2 plader; Stillehavspladen og Den Australske plade skurer op ad hinanden lige her. Ja faktisk går den lige igennem byens tankstation med 100.000 liter benzin. Utroligt den får lov til at ligge der, for mange forventer et større jordskælv indenfor nogle få årtier. Når det sker eksploderer tankstationen og hele byen vil stå i flammer. Seneste jordskælv skete i 1717.
Helikopterne starter kl 8 med at flyve de første op på gletcheren og flyver 10 minutters turen frem og tilbage mange gange i løbet af dagen inden de sidste turister er bragt ned i sikkerhed. 🚁
Dagen hvor jeg havde bestilt min tur var skyfrit og 25° nede i byen. Mange dage bliver turene aflyst pga regn, vind eller lave skyer. Jeg var igen utrolig heldig med vejret. Det må gerne fortsætte 🙏
Efter grundig sikkerhedsinstruktion og tjek af vores helbred – et ældre par fik ikke lov til at komme med, fordi de var for dårligt gående – kom vi ud til helikopteren. 2 foran ved piloten og 4 bagved, hvor jeg havde plads ved vinduet. En virkelig smuk tur op og vi landede et stykke oppe på gletsjeren. Hurtigt ud, helikopteren ned efter 6 nye og vi tog vores pigsko-såler på og gjorde os klar til vores 2. team kom op til os.
Vores guide Canadiske Ruby, hjalp os sikkert igennem turen. Hun brugte ofte hendes økse for at skabe bedre fodfæste for os. Foden skulle sættes hårdt ned i isen for at vi kan stå fast og sikkert. Det er ikke sne, men mange tusinde års is, der er presset sammen. Jo mere blå jo mere sammenpresset er isen.
Flere steder på vores 3 timers trail, hvor vi går rundt på de massive isvægge, ser vi dybe sprækker og lysende blå huler. Overalt løber der små vandløb. På isen og under isen. Vandet smagte sååå godt og koldt. Når man kun har fået filter-vand, så er frisk vand en smag af himlen.
Vi burde være virkelig taknemmelige for vores friske grundvand i Danmark. Måske det var på tiden, at alle ville erkende dette, så vi i fremtiden ikke skal have vand, der er filtreret og har en smag af klorin.
Altid skal vi være opmærksomme og påpasselige hvor og hvordan vi sætter vores fødder. Et fald kan være dødsens farligt og hvem gider hjem i en sort plastikpose.
Isen ser lidt beskidt ud pga kryokonit som er et slags sod pulver, der kommer fra bjergene. Faktisk kom der i nytåret mellem 2019 og 2020 partikler på gletcheren helt fra Australien, hvor der var kæmpe bushbrande. Det er altså 2000 lugt og partikler, der smed et tyndt brunt lag ned på gletcheren.
Det var en kæmpe oplevelse at gå på gletscheren.
Gletsjeren er i dag 12 km lang og 300 m tyk. Den har langt længere og tykkere, men som alle andre gletsjere i verden trækker de sig tilbage hurtigere og hurtigere. Klimaforandringer med opvarmning og mindre sne får skylden. Man regner med at Franz Josef Glacier om 75 år kun er halvt så lang som den er i dag, så måske er den helt væk om 150-200 år.
På min fridag- ja det er alle dage jo egentligt, så jeg en tur i bjergene bag byen. Jeg gik barfodet i iskoldt vand i en gammel guldgraver tunnel og fik set nogle af de berømte Glowworms, man kun kan se i bælgravende mørke. De ligner små blå stjerner på en sort himmel. Fascinerende.
Kea papegøjen så jeg på gletcheren, men var ikke hurtig nok med kameraet. Der var til gengæld masser af tid om morgenen. De var nysgerrige og sultne, så lågene til skraldespandene holdes nede af en sten.
