Jeg har på 3,5 måned oplevet langt mere end jeg på forhånd havde turdet drømme op. Mange håndgribelige oplevelser som river rafting med verdens største fald i en gummibåd, mit 134 meter frie fald ved Nevis bungy jump, min 20 km vandring Tongariro Alpine Crossing op over vulkanen Mt Doom, ballonopstigning i morgenfisen ved Melbourne, overnatning i det fri under millioner af stjerner ved Uluru/Ayers Rock, sejle på Whitsunday, mit faldskærmsudspring fra 15000 fod over Mission Beach og mit første fri dyk med tank med på Great Barrier Reef. Og meget meget mere. Alt sammen noget man kan forholde sig til. Men det er svært at beskrive de mange følelser og tanker der går gennem hovedet, når man ligger på ryggen på en båd eller i Outbacken og kigger op i en himmel med millioner og atter millioner af stjerner. Mine samtaler med hundredevis af andre backpackere fra hele verden eller de lokale, har været vildt berigende og hver især går delt ud af gode dybe samtaler. Vi snakker om rejser, skat, uddannelse, kulturer o.m.a.
Og samværet med de grupper jeg har været på ture med på sejlturen til Whitsunday, camping på K’gari og ved Uluru har givet mig nye venskaber som giver mig stor glæde.
Efter mødet med og samtalerne med unge backpackere fra hele verden og lokale er jeg ikke et sekund i tvivl om hvor godt vi har det i Danmark. Vi burde være taknemmelige og stolte over alt det vi har og alle de muligheder vi alle har for en bedre fremtid.
I Cairns, som er min sidste destination i Australien, ser jeg desværre masse armod og fattige aboriginals. I New Zealand er det maorierne. Nogle sover direkte på fliserne under et halvtag før nattens regn. En bærer kun én enkelt klipklapper. Tøjet beskidt og de manglende tænder vidner om enten dårlig tandhygiejne eller for mange slåskampe. De hænger ud på hjørnerne og ved centrale knudepunkter og gør de forbipasserende lidt utrygge med deres høje truende adfærd. Samme billede ses fra millionbyerne Auckland, Wellington, Melbourne og Sydney til de små byer vi kører forbi, når jeg i bussen kører fra destination til destination ned igennem New Zealand og op ad østkysten i Australien.
Men der er heldigvis også masser af gode, flotte og spændende ting som jeg synes VI i Danmark kunne lære noget af. Udendørs aktiviteter. Ikke kun til glæde for de mange millioner af turister, men naturligvis også for de lokale.
Udendørs arealer og pladser, der inviterer til hygge, samvær og leg. Legepladser hvor børnene leger og spiller bold. Her er gode toiletfaciliteter overalt, overdækkede grillpladser, der er samling for børnefødselsdagen eller bare en hyggelig grillaften med vennerne. Her er rent og pænt. Og overvågning via de mange synlige kameraer. På græsplænerne ligger folk og soler sig eller tæppet er langt ud med madkurven og en flaske vin på. Andre steder spilles der bold, dyrkes yoga, zumba eller pilates for dem, der har lyst til det.
Der er masse af veletablerede gangstier selv på de mest uvejsomme steder i bjergene og skovene.
I centrum af storbyerne er der gratis wi-fi til alle. Med god hastighed. Det er en virkelig flot gestus. Det er en ting mange byer i Danmark burde tilbyde.
Og min egen læring jeg vil tage med hjem:
Lad være med at overtænke alle scenarier. Tør drømme, men lad de dårlige tanker blive nede i rygsækken og lad de gode blomstre.
